Bil beslaglagt efter færdselsuheld

Politiet modtog onsdag ved 12.30-tiden en anmeldelse fra en bilist, der var blevet påkørt, mens han holdt parkeret i Storegade i Stege.

Bilisten fulgte efter den anden bil, som kort efter blev standset af politiet på Kostervej. Føreren var en 45-årig kvinde fra Møn, som virkede påvirket af alkohol.

En alkometertest viste, at hun havde en promille på den solide side af to. Hun blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

På grund af den høje promille blev forholdet vurderet som vanvidskørsel. Kvindens førerret blev inddraget på stedet, og bilen, hun kørte i, blev beslaglagt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.