En 35-årig kvinde er blevet sigtet for bedrageri efter hun natten til torsdag ikke betalte for en længere taxatur.
Kvinden var hoppet ind i en taxa i Husum og havde bedt chaufføren om at køre hende til Sakskøbing. Da de efter ca. halvanden time nåede frem til destinationen kunne kvinden ikke finde sit betalingskort. Hun sagde hun ville gå ind på den adresse, de holdt ved, for at lede efter kortet. Men kvinden kom aldrig tilbage, så chaufføren kontaktede politiet, som nogle timer senere anholdt kvinden, der er fra lokalområdet.