Besparelser i University College Sjælland

Uddannelse: Der skal spares hos University College Sjælland.

– Vi går en fremtid i møde, hvor der skal spares på alle niveauer og i alle sektorer i samfundet og således også i vores sektor, forklarer Bestyrelsesformand for University College Sjælland Hans Stige.

Samlet set er regeringens finanslovsforslag ikke opløftende for sektoren. Sektoren er blevet pålagt store besparelser og effektiviseringer i 2011 og de vil stige år for år frem til 2014.

Det skal University College Sjælland kunne efterfølge. Derfor er der tale om rettidig omhu, når bestyrelsen for University College Sjælland allerede nu skrider til handling.

– Vores opgave er at sikre uddannelserne i University College Sjælland og sørge for at udnytte de foreliggende betingelser bedst muligt. En hurtig indgriben skal også være med til at sikre ro for medarbejdere og studerende i en periode efterfølgende, siger bestyrelsesformand Hans Stige.

Bestyrelsen har anmodet rektor og direktionen om at etablere en besparelsesplan, der kan give et økonomisk råderum frem mod 2014, der sikrer uddannelsernes drift i den campusstruktur, bestyrelsen tidligere har besluttet, samt udvikling af nye undervisningsformer og uddannelsestilrettelæggelser i University College Sjælland.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.