En 46-årig mandlig bilist skulle slet ikke have siddet bar rattet tirsdag aften.
Manden kom kort før klokken 21 kørende i bil ad Ringstedgade i Næstved, og da han skulle svinge ind på Skovbrynet, ramte han en anden bil.
Der var heldigvis ingen, der kom til skade.
Politiet blev tilkaldt, og betjentene kunne konstatere, at den 46-årige ikke var helt ædru. Det viste sig, at han heller ikke havde noget kørekort, og så var bilen i øvrigt stjålet. Han blev anholdt og sigtet for det hele.