I går klokken 19.28 blev politiet tilkaldt til Kvickly på Kvægtorvet i Næstved, hvor en stærkt beruset mand var til ulempe og gene for de handlende.
Betjentene kunne konstatere, at der var tale om en 48-årig mand fra Menstrup, som havde fået vel rimeligt at drikke, og han blev derfor anholdt og taget med på politistationen i Næstved, hvor han fik lov til at sove rusen ud.
Han var klar til at forlade politistationen klokken 06.15 her til morgen.