Faxe: En bekymret borger hjalp natten til søndag en beruset kvinde, der sad og sov på gaden.
Borgeren ringede kl. 01.45 til politiet og fortalte, at han havde samlet en kvinde op, som havde siddet og halvsovet ved et helleanlæg ved Vindbyholt. Politiet kørte til Kirketorvet i Faxe, hvor kvinden nu var.
Kvinden, der var fra Vordingborg, var så fuld, at betjentene ikke mente hun kunne tage vare på sig selv. Hun blev derfor anholdt og taget med til politistationen i Næstved, hvor hun kunne sove rusen ud i tryggere omgivelser.