Stenlille: En 52-årig mand havnede søndag aften ved 18.30-tiden i grøften ved Sorøvej i Stenlille.
Det var der nok en ganske god forklaring på, for da politiet kom til stedet, testede de den 52-årige til temmelig meget over den tilladte promille.
Han havde heller ikke et gyldigt kørekort.
Den 52-årige blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og efter færdselsloven. Ingen var heldigvis kommet noget til ved uheldet.