Hillerød: En borger blev mistænksom på Kildedalen i Hillerød, da tre unge gik rundt og samlede ind til Røde Kors lørdag eftermiddag.
Mistanken fik borgeren til at kontakte politiet, der kørte ud til stedet og her traf tre unge, som blev anholdt og taget med på stationen.
De anholdte er en 14 årig pige fra Hillerød, en 15 årig dreng fra Kvistgård og en 17 årig dreng fra Ishøj.
Indsamlingsbøssen med indhold blev beslaglagt.
Nordsjællands Politi oplyser, at hvis nogen ønsker at få deres bidrag tilbage, så kan de henvdende sig på Station Midt i Hillerød. Hvis ingen henvender sig, vil pengene blive givet videre til Dansk Røde Kors.