23. november 2024

Foto: Presse-fotos.dk

Klokken 02.13 natten til mandag vågnede et par i Jyllinge af lyden af knust glas, så de først troede, at der var indbrud i huset på Lupinvej.

De opdagede dog hurtigt at det brændte på verandaen.

Familien kom ud af huset og søgte hjælp hos en nabo, hvorfra de ringede 112.

Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor huset var overtændt og det røg kraftigt fra branden.

På grund af røgen blev naboerne i de omkringliggende huse evakueret. Omkring kl. 03.40 kunne de returnere til deres hjem, da røgudviklingen var under kontrol.

Da branden var slukket undersøgte politiet brandstedet, som viste at ilden formentlig var startet på husets veranda. Der blev ikke umiddelbart fundet noget mistænkeligt omkring brandstedet, men branden skal nu undersøges nærmere af politiets brandteknikere, for at afklare, om branden kan være startet i forbindelse med cigaretrygning på træterrassen. 

Huset to katte kom selv ud via en kattelem.

Ingen personer eller dyr kom til skade ved branden, men der skete store omfattende brand- og sodskader på huset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.