Helsingør: Kort før kl. 22 i aftes indløb der en anmeldelse om brand i en kælder i en ejendom på Sct. Olai Gade i Helsingør.
En beboer havde forsøgt at starte en gammel scooter i kælderen og havde efterfølgende forladt stedet. Kort efter havde en nabo alarmeret beboeren fordi der kom røg fra kælderen. Sammen havde de slukket ilden gennem et vindue med en haveslange.
Under slukningsarbejdet havde naboen indåndet røg og blev derfor kørt til observation på sygehuset.
– ms