Haslve: Flere beboere i en ejendom på Torvet i Haslev måtte torsdag aften evakueres, efter at der var udbrudt brand i et solcenter.
Politi og brandvæsen blev alarmeret af et vidne klokken 20.30, som havde set, at der var helt røgfyldt i solcenteret. Der var ingen gæster i solcenteret, men røgen bredte sig i hele ejendommen, som derfor blev tømt for beboere.
Branden var slukket kort efter klokken 22, og beboerne kunne komme tilbage til deres lejligheder.
Politiet skal nu fastlægge brandårsagen.