Holbæk: Beboerne i en opgang blev sidst på eftermiddagen evakueret, da der udbrød brand i en lejlighed.
Brandvæsenet blev alarmeret omkring kl. 16.30, da beboere i ejendommen Labæk 35 i Holbæk, opdagede røg fra en lejlighed.
Inden brandvæsenet nåede frem til stedet, var beboerne selv igang med at evakuere opgangen.
Brandfolkene fik hurtigt slukket ilden, der formentlig var opstået i noget papir, som lå på komfuret.
Der var ingen personer i lejligheden.
Da brandfolkene var færdige på stedet, kunne opgangens beboere vende tilbage til deres lejligheder.