Næstved: I går kort efter klokken 10 kom en mand ind i Nordea på Axeltorv i Næstved og lagde en seddel på disken, hvor der stod: ”Dette er et røveri – giv mig 100 kr.”.
Den bankansatte gav ham dog ingen penge, men bad ham i stedet sætte sig ned, mens hun ringede til politiet.
Det gjorde han uden at diskutere.
Manden, som er 57 år og fra Nykøbing F., var stille og rolig. Han blev anholdt og sigtet for forsøg på røveri. Da han virkede lidt ude af balance, blev han kørt til undersøgelse sygehuset.