Hele landet: Scorer tykt på danskernes transaktioner. Monopolmisbrug, lyder kritikken.
Banker og pengeinstitutter opkræver kunderne en voldsom pris for at bruge betalingsservice. Det konkluderer Konkurrencestyrelsen nu.
Bankerne opkræver næsten fem kroner, hver gang en kunde betaler fitness-abonnement, husleje eller kontaktlinser over betalingsservice.
Og det er alt for meget, konkluderer en dugfrisk analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Tallene fastslår, at bankernes egen betalingsservice, Nets, er en ren pengemaskine med priser, der er fuldstændig uhørte i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.
Det er klokkeklart misbrug af en monopolstatus, lyder det fra Forbrugerrådets direktør, Rasmus Kjeldahl.
– I Tyskland eller Holland koster den samme transaktion omkring 60 øre. Men danskerne betaler omkring fem kroner. I mine øjne er der simpelthen tale om misbrug af et monopol, siger han.
Danske bankkunder betaler i alt omkring en milliard kroner om året for at bruge Pengeinstitutternes Betalingsservice – tidligere PBS, som nu hedder Nets.
Af den ene milliard ryger omkring 700 millioner kroner lige ned i bankernes egen lomme.
Samtidig er der ingen mulighed for mængderabat til kunderne. Jo flere transaktioner, kunden er tilmeldt, jo dyrere bliver det at bruge bankernes pengeoverførselssystem.
Forbrugerrådet opfordrer nu myndighederne til at sætte en stopper for bankernes pengemaskine.
– Det her er en sag for konkurrencemyndighederne. Det kan blive nødvendigt, at lægge et administrativt loft over priserne. Eller man kan gå ind og åbne markedet op, så vi får konkurrence. Men det er jeg bange for vil tage meget lang tid, siger direktør Rasmus Kjeldahl.
På Christiansborg forventer Socialdemokraterne nu, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) indkalder partierne til af drøfte den nye rapport.
Nu skal bankerne have snor på, mener partiet. At overlade markedet til bankerne er det samme som at invitere dem ind i en stor gavebod, siger forbrugerordfører Benny Engelbrecht.
– Det her område skal reguleres. Vi skal have en model, som danskerne kan være trygge ved. Vi tror ikke på, at en liberalisering af betalingsservice vil gøre det billigere for danskerne. Vi kan bare se på elmarkedet. Der har vi fået forskellige priser, men for kunderne er det blevet dyrere, siger han.
Finansrådets direktør, Klaus Jensen, ønsker ikke at udtale sig om sagen og henviser til Nets.
Her påpeger direktør i Nets, der har en markedsandel på 39 procent, Tina Flüssel, at der i dag er flere alternativer til betalingsservice.
– Vi vil naturligvis løbende tilpasse prisen på Betalingsservice efter markedsforholdene, og vi arbejder på at øge brugen af elektroniske adviseringer, så vi fortsat kan sikre konkurrencedygtige priser. Hvis flere danskere foretrækker kun at få betalingsoversigten leveret i netbanken, vil det medvirke til at gøre Betalingsservice endnu mere effektiv, siger Tina Füssel.
Hun oplyser, at der er en overskudsgrad på 13 procent på betalingsservice.
