Marielyst: En 23-årig mand fra Helsingør blev natten til søndag anholdt og sigtet for hærværk.
Den 23-årige blev anholdt på Marielyst Strandvej i Marielyst, hvor han tilsyneladende var blevet meget ophidset over at blive kontaktet af politiet, og han bankede derfor hovedet og næverne gentagne gange ned i kølerhjelmen på en politibil, så der kom flere buler.
Politiet valgte derfor at anholde ham og sigte ham for hærværk.
Et par timer senere var den 23-årige kommet til Næsbjergvej i Væggerløse, hvor en husejer fandt ham i sin have.
Politiet viste den 23-årige bort fra haven.