En 26-årig mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for drab og drabsforsøg på Christiania.
Den 26-årige, der ifølge politiet er bandemedlem, er sigtet i sagen, hvor en 31-årig mand med tilknytning til Hells Angels blev skudt og dræbt og fire andre såret. Skudepisoden fandt sted den 26. august.
Den 26-årige blev tirsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør bag lukkede døre. Retten valgte at varetægtsfængsle ham indtil den 21. september – samme frist som de to andre, der allerede sidder fængslet i sagen
Skudepisoden på Christiania var led i en igangværende konflikt mellem den forbudte gadebande Loyal to Familia LTF og Hells Angels.
:NB: