22. november 2024

Foto: Rolf Larsen.

Fem betjente måtte behandles på skadestuen da fodboldfans gik amok efter kampen mellem Brøndby IF og FC København på Brøndby Stadion onsdag aften.

Umiddelbart efter kampen forsøgte en gruppe fans at nå over til tilhængere fra det modsatte hold, ved at forcere den spærring politiet havde etableret. Her blev der kastet med sten mod betjentene og derfor valgte politiet, at bruge tåregas mod fodboldfansene.

I alt fem betjente blev ramt af kasteskyts og måtte en tur på skadestuen. Ingen af betjentene er dog kommet alvorligt til skade, ifølge Københavns Vestegns Politi.

Politiet vil nu, via blandet andet overvågningsbilleder, forsøge at finde frem til de personer der stod bag stenkast.

– Hvis folk vælger at angribe politiet, så handler vi naturligvis og vi vil nu evaluere hele vores indsats. Det mindre sammenstød ændrer dog ikke på, at vi vil fortsætte vores dialog-arbejde med klubber og fans, efter en fodboldkamp der frem til sammenstødet var rolig og velafviklet, siger politiinspektør Mogens Lauridsen fra Københavns Vestegns Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.