En medarbejder på Dyrehavsbakken blev mandag aften overfaldet, da vedkommende stoppede et barn fra at gå ind i forlystelsen af sikkerhedsmæssige årsager.
Det fremgår af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.
Episoden fandt sted ved 20.30-tiden.
En mand og to kvinder, som ledagede barnet, blev tilsyneladende så utilfredse med medarbejderens afvisning, at de overfaldt medarbejderen med skub, slag og spark.
Som led i efterforskningen skal der nu blandt andet kigges overvågningsmateriale igennem fra stedet.
De tre personer beskrives som:
A: mand, mellemøstlig af udseende, ca. 35 år, muskuløs af bygning, mørk i huden og med kort sort hår og velplejet fuldskæg. Iført hvid jakke, sort T-shirt, cowboybukser og sorte sko. Talte dansk med accent. Medbragte barnevogn.
B: kvinde, mellemøstlig af udseende, ca. 25 år, spinkel af bygning, mørk i huden. Iført tørklæde. Talte dansk med accent.
C: kvinde.