I torsdags forsvandt en mand under badning fra et skib i vandet ved Karrebæksminde.
Skibet, der havde en større gruppe mennesker om bord, var torsdag formiddag sejlet ud på en forlystelsestur, der bl.a. omfattede badning.
En større eftersøgning blev sat i gang umiddelbart efter manden var forsvundet
Manden, en 29-årig iransk asylansøger fra teltlejren i Næstved, blev mandag eftermiddag kort før klokken 17 fundet død på Enø Strand i Karrebæksminde.
Politiet oplyser, at mandens herboende pårørende og ledelsen af teltlejren er underrettet.