Greve: Børn i 10-14 års alderen kastede i aftes sten mod brandfolk, som var ude på slukningsarbejde.
Kort før klokken 18.30 blev politi og brandvæsen sendt ud til Krathuset i Greve, hvor der var ild i en svævebane på en legeplads.
Under slukningsarbejdet kastede børn i 10-14 års alderen sten efter brandfolkene, der dog ikke blev ramt.
Brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden og kunne forlade stedet.