København: Den danske landsholdspiller Nicklas Bendtner blev i nat anholdt og sigtet for spirituskørsel. Det skriver bt.dk i dag.
Ifølge bt.dk blev Nicklas Bendtner standset kort før klokken 2 i nat, da han kørte mod færdselsretningen ved Gl. Strand i det indre København.
– Nicklas er ekstremt ked af det. Han har tømmermænd nu – ikke så meget fysisk, men psykisk. Han er ekstremt ked af det, men Nicklas troede, at han var under promillegrænsen, siger spillerens rådgiver, Jesper Lynghus, til bt.dk.