København: Overborgmester Frank Jensen var alt for nærgående til en julefrokost på Rådhuset. Det skriver Ekstra Bladet.
Ifølge EB.dk har kilder fortalt avisen, at Frank Jensen har danset omklamrende og insisterende med flere kvindelige ansatte og at han både kyssede og slikkede på de kvindelige ansatte.
Ingen af kilderne ønsker at stå frem med navn, men citeres anonymt i avisen.
Ekstrabladet.dk skriver, at kommunaldirektør Claus Juhl efterfølgende har haft en alvorlig snak og irettesat Frank Jensen.