19-årig mand anholdt for overfald på mesterbokser
Oplysninger givet af vidner har ifølge ritzau ført til, at Københavns Politi har anholdt en 19-årig mand for overfaldet på Johnny Bredahl tidlig søndag morgen.
Den tidligere verdensmester i boksning blev tidligt søndag morgen overfaldet på Strøget i København. Her blev han så hårdt kvæstet at han nu er indlagt på Rigshospitalet traumecenter.
Dagen igennem har både Johnny Bredahls kone, Jacqueline, og hans bror, Jimmi Bredahl, opfordret vidner til at fortælle politiet hvad de måtte vide om overfaldet.
-rl