Anholdt for at forsyne fanger i Vridsløse med hash

Albertslund: Tre mænd blev lørdag eftermiddag anholdt, mistænkt for at forsyne fanger i Vridsløse Statsfængsel med hash.

Politiet fik ved 16-tiden en anmeldelse om, at tre mænd i forening havde kastet hash og en mobiltelefon over muren til Vridsløse Statsfængsel.

Politiet ankom til stedet og så de tre formodede gerningsmænd stige ind i en bil på Albertslundvej. Bilen blev bragt til standsning og de tre mænd – fra henholdsvis Hvidovre og Vallensbæk – på 19, 20 og 21 år blev alle anholdt. Politiet oplyser, at to af de anholdte nægtede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.