Næstved: En 21-årig mand fra Brønshøj måtte tilbringe det meste af natten til lørdag i detentionen på politistationen i Næstved.
Den 21-årige blev anholdt lørdag klokken 01.50 i Jernbanegade i Nykøbing og sigtet for vold efter at have været indblandet i noget tumult på Østerport Bodega i Jernbanegade. Her havde han givet en medarbejder i bodegaen – en 42-årig mand fra Maribo – et knytnæveslag på munden.
Den 21-årige blev afhørt på politistationen i Næstved og løsladt igen lørdag klokken 7.35. Han fik forbud mod at komme på værtshuset igen.