En gennemsnitlig dansk kvinde på 30 år kan i dag forvente at blive 88 år gammel – fire år ældre end sin mandlige modpart. Derfor skal kvinden spare mere op end manden for at have samme købekraft som pensionist, men det er ikke nødvendigvis tilfældet i dag, påpeger Spar Nord i en ny analyse.
Danske kvinder har de seneste år sparet omtrent den samme andel af deres indkomst op til pensionen, som deres mandlige modparter. Men selv om kvinderne målt på indbetalingsprocenten er på niveau med mændene, så er det stadig ikke tilstrækkeligt til, at kvinder og mænd har samme købekraft i pensionisttilværelsen.
En gennemsnitslig 30-årig kvinde kan nemlig se frem til at blive 88 år gammel, mens en tilsvarende mand i gennemsnit vil blive 84 år gammel. Og eftersom tidspunktet for pensionering som udgangspunkt er ens for mænd og kvinder, skal kvinden finansiere en fire år længere pensionisttilværelse.
Det påpeger Spar Nord i en ny analyse, som bankens pensionsansvarlige Søren Godskesen står bag:
– Hvis du i dag er en gennemsnitskvinde på 30 år, der planlægger at gå på pension som 65-årig, så skal din opsparing række til 23 år som pensionist. Er du derimod en gennemsnitsmand, så skal opsparingen alene række til 19 år, siger Søren Godskesen.
Hjælp fra livrenten
Søren Godskesen hæfter sig ved, at de seneste års ændringer i pensionslovgivningen har medført en markant omfordeling i danskernes pensionsindbetalinger, og at det afhjælper en del af kvindernes udfordring med at finansiere en længerevarende tilværelse som pensionist.
Indførelsen af et indbetalingsloft på ratepensioner og et stop for indbetaling på kapitalpensioner betyder, at hele 52 procent af danskernes pensionsindbetalinger nu lander på en såkaldt livsvarig livrente.
– Fordelen ved livrenten er, at udbetalingerne fortsætter hele livet. Så hvis en kvinde og en mand indbetaler det samme på en livrente igennem hele livet, får de efterfølgende den samme årlige udbetaling uanset, at kvinden gennemsnitligt bliver fire år ældre end manden, forklarer Søren Godskesen.
Også udbetalinger fra folkepension og ATP er livsvarige, så derfor handler det for kvinderne alene om at forholde sig aktivt til den del af udbetalingerne, der ikke er livsvarige.
– Når du som kvinde i gennemsnit skal finansiere en pensionisttilværelse, der er 20 procent længere end mandens, så skal du som tommelfingerregel indbetale 20 procent mere på den del af din opsparing, som ikke har livsvarig udbetaling. I hvert fald hvis du også i dine fire ekstra leveår vil opretholde samme købekraft som din mandlige modpart, uddyber Søren Godskesen.
Han understreger afslutningsvis, at pensionsplanlægning er en individuel sag, men han opfordrer kvinderne til som minimum at danne sig et overblik over, hvor stor en del af pensionsudbetalingerne der er livsvarige, så det samlede behov kan vurderes.