22. november 2024

Natten igennem har Beredskabsstyrelsen arbejdet med at samle ammoniak op, som var sevet ud på et kraftvarmeværk på Håndværkervej i Roskilde.

Midt- og Vestsjællands Politi modtog tirdag eftermiddag kort efter klokken 17 en anmeldelse om udsivning af ammoniak kraftvarmeværket og sammen med Roskilde Brandvæsen kørte politiets indsatsleder til stedet for at undersøge hvad der var sket.

Ved ankomsten til stedet, indsatte brandvæsenet røgdykkere med specialudstyr.

På fjerde sal i bygningen var der sket udsivning af op til 1600 liter ammoniak.

Ammoniakken viste sig at være sevet ud på fjerde sal i bygningen, ved et brud på en rørføring i forbindelse med overpumpning mellem to tanke. Op mod 1600 liter ammoniak var løbet ud på gulvet og spredt sig til etagen nedenunder.

Det lykkedes brandvæsenet at få lukket for systemet, således yderligere udsivning blev standset. Bygningen var tømt for personale og der var derfor ikke fare for mennesker.

Beredskabsstyrelsen blev kaldt til stedet med specialudstyr til at samle ammoniakken op med. Arbejdet med dette kommer til at vare resten af natten.

Der kan være mindre men ufarlige lugtgener i området, når den opsamlede ammoniak fjernes fra stedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.