Sorø: En 31-årig mand blev i går alvorligt kvæstet i en soloulykke.
Manden kom kørende ad Skælskørvej i Sorø. Ved krydset ved Suserupvej mistede han af ukendte årsager herredømmet over bilen, ramte et træ og blev slynget ud af bilen.
Han blev alvorligt kvæstet ved ulykken og kørt til Slagelse Sygehus for behandling.