Kort før klokken 21 mandag aften standsede en patrulje en personbil i Benløseparken i Ringsted, for at lave et rutinemæssigt tjek.
Det viste sig,a t bilens fører, en 51-årig mand fra Ringsted, ikke havde kørekort. Politiet havde i forbindelse med en verserende sag inddraget hans førerret, da han ikke opfyldt betingelserne for at have et kørekort. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Da det var 3. gang han kørte uden kørekort indenfor 3 år blev hans bil beslaglagt med henblik på konfiskation, hvilket den 51-årige accepterede.
Retten vil senere tage stilling til, om bilen skal konfiskeres, når sagen skal afgøres ved et retsmøde.