Væggerløse: En halv time – længere tid fik en røver ikke på fri fod, før ordensmagten fik fat i ham.
Klokken 14.42 røvede en 23-årig mand fra lokalområdet Aldi supermarkedet på Stovby Ringvej. Manden kom ind i butikken hvor han med en kniv truede en kassemedarbejder til at udlevere et kontant beløb.
På grund af forklaringer fra vidner blev den 23-årige anholdt en halv time senere, og han blev sigtet for røveriet.