Affyrede nødraketter mod redningshelikopter

Kalundborg: En besynderlig redningsaktion fandt sent i aftes sted i Kattegat.

Kort før klokken 22 i aftes fik politiet en anmeldelse fra en 31-årig mand fra Kolding, der fortalte, at han befandt sig på en sejlbåd i Kattegat mellem Nyby nord for Kalundborg og Sejerø, og at båden tog vand ind, da der var hul i skroget.

Vidner på land så, at der blev skudt nødraketter fra båden.

Søværnets Operative Kommando sendte en helikopter til stedet, men den blev nødt til at trække sig, da den 31-årige tilsyneladende skød nødraketter efter den.

En forbipasserende båd fik et tov i sejlbåden og sejlede mod Sejerø.

Den 31-årige havde imidlertid en gummibåd på slæb af hans båd som han sprang i og kappede linen til sejlbåden.

Politiet fik i en båd fat i den 31-årige i gummibåden og sejlede til Sejerø.

Den 31-åriges opførsel var så usædvanlig, at politiet valgte at anholde ham for at foretage en alkotest. Den 31-årigs båd blev undersøgt, men den var helt intakt og uden huller.

Manden viste tegn på psykisk uligevægt, men en tilkaldt læge mente ikke, at der var grundlag for akut indlæggelse.

Politiet vil afhøre den 31-årige for at få hans forklaring på det besynderlige handlingsforløb. Herefter afgøres det, om manden skal sigtes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.