Nytårsaften kort før klokken et rykkede brandvæsnet ud til en containerbrand i boligområdet Ladegårdsparken i Holbæk.
Da brandvæsnet ankom til stedet havde ilden godt fat i containeren, men før brandfolkene kunne komme til at slukke ilden, blev der affyret bomberør i retning mod branden.
Politiet ankom og der faldt ro på stedet, så brandfolkene kunne begynde slukningsarbejdet. I mellemtiden havde ilden dog bredt sig til to andre containere samt et stakit.
Brandfolkene fik slukket ilden uden yderligere episoder med fyrværkeri.