22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

En ældre mand blev i går dræbt, da han blev påkørt af et gennemkørende tog ved Trekroner Station.

Ulykken skete kort efter klokken 11.

Redningspersonale og politiet kørte til stedet, hvor toget var standset vest for stationen. Passagerne var stadig inde i toget og på sporet lå en person med så svære kvæstelser, at vedkommende blev erklæret for død.

Stationsområdet blev afspærret og togtrafikken indstillet under redningsarbejdet, der varede frem til kl. ca. 13.30, hvor der blev åbnet for togtrafikken i alle spor.

Den omkomne blev identificeret som en 78-årig mand fra Taastrup, hvis pårørende er blevet underrettet.

Ud fra politiets undersøgelser og vidneforklaringer m.v. anser politiet dødsfaldet som en ulykkelig hændelse, hvor der ikke er mistanke om noget strafbart.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.