Et ægtepar blev søndag aften sigtet efter en brand i et duehus i Helsinge.
Branden opstod omkring klokken 19, da parret angiveligt havde sat ild til duehuset for at fjerne det. Ilden udviklede sig til en mindre brand cirka 15 meter fra en stald med dyr.
Brandvæsenet blev tilkaldt og arbejdede med efterslukning i omkring en time. Ingen personer kom til skade.




