95-årig udsat for bedrageri – gerningsmand fik udleveret kort og kode

Tirsdag kl. 13.17 modtog politiet en anmeldelse om bedrageri mod en 95-årig kvinde fra Roskilde, som var blevet ringet op af en mand, som udav sig for at være fra hendes bank.

Manden oplyste, at der var overført penge fra hendes konto til en konto i Afrika, og at det derfor var nødvendigt at inddrage hendes betalingskort.

Kort tid efter dukkede en mand op på kvindens adresse, hvor han fik udleveret både kort og tilhørende kode. Senere blev der hævet 15.000 kroner på kortet.

Gerningsmanden beskrives som 20-25 år, 170-175 cm høj, spinkel af bygning og lys i huden. Han havde lyst, kort og lettere krøllet hår og var iført sort bluse og hvide joggingbukser.

Politiet efterforsker sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.