Tirsdag klokken 17.02 kontaktede en 94-årig kvinde fra Gentofte politiet, efter hun havde været udsat for et forsøg på bedrageri.
Kvinden var blevet ringet op af en person, der udgav sig for at være fra hendes bank. Personen påstod, at der var hævet penge fra hendes konto og sendt til Sverige. Kort efter opkaldet dukkede en mand op ved hendes bopæl med påskud om at skulle ”skrive værdien op” på hendes smykker.
Den 94-årige kvinde blev imidlertid mistænksom og nægtede manden adgang. Politiet efterforsker sagen og roser kvinden for at have reageret korrekt ved at afvise manden og kontakte myndighederne.


