23. november 2024

Ballerup: En kun ni år gammel dreng blev torsdag morgen udsat for vold mens han var på vej til skole.

Episoden fandt sted kl. 07.50 på Hold-an Vej i Ballerup, da en mand kom løbende bagfra og umotiveret slog den ni-årige i ansigtet og råbte efter ham. Manden løb derefter væk fra stedet.

Gerningsmanden beskrives som: Dansk mand, 20-21 år, ca. 170 cm høj og almindelig af bygning. Han havde mellemlangt brunt hår, blå øjne og skæg på hagen. Han var iført en blå bluse, røde joggingbukser, brune og røde sko og en sort kasket med bogstaverne ”ROR”.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.