Køge: En 84-årig kvinde brækkede kæben, da hun torsdag eftermiddag kort før klokken 14 blev ramt af en bil.
Kvinden kom cyklende ad Sønder Viaduktvej i Køge og da hun var ud for Sønder Allé blev hun ramt af en bil, som kørte ud fra Sønder Allé uden at overholde sin vigepligt.
Bilen blev ført af en 20-årig mand fra Køge.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at den 84-årige kvinde pådrog sig et brud på kæben ved uheldet.