Korsør: En 83-årig mand fra Korsør mistede onsdag formiddag livet på Agersøvej i Korsør.
Den 83-årige havde bakket sin bil ud fra garagen, og da han ville lukke garageporten, begyndte bilen at trille mod ham. Han blev klemt fast i indkørslen af bilen, og det lykkedes ikke mandskabet fra ambulancen at redde hans liv.