81-årig røvet i sit hjem

Kalundborg: En 81-årig kvinde blev søndag aften udsat for røveri i sit hjem i Cæcilieparken i Kalundborg.

En kvinde henvendte sig til den 81-årige i dennes hjem og bad om at få lov til at låne toilettet. Den venlige 81-årige viste vej til toilettet, men kort tid efter kom kvinde ud og forlagte at få penge.

Den 81-årige sagde, at hun ingen penge havde, hvilket fik kvinden til at skubbe den 81-årige ind i en reol. Hun kom heldigvis ikke til skade. Den 81-årige gav herefter kvinden sin taske, og kvinden tog to halvtredsere fra pungen. Kvinden forlod derefter boligen.

Røveren beskrives som: Kvinde, 20-25 år, formentlig etnisk dansk – alm. af bygning, iført mørk jakke med hue med pelskant, talte dansk.

Lokalpolitiet i Kalundborg vil gerne tale med vidner, der ved noget, eller har set kvinden eller andre mistænkelige personer i Cæcilieparken. Ring 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.