Næstved: En 79-årig mand er blevet overført til Rigshospitalet til behandling for brandsår han fik i nat.
Den 79-årige er beboer på Holstedgård i Ringstedgade i Næstved og omkring kl. 01.20 i nat blev han forbrændt, ifølge politiet skete det formentlig ved at uheld med en lighter. Den 79-årige havde fået antændt sit tøj og det satte gang i brandalarmen på stedet.
Personalet kom hurtigt til og ydede straks førstehjælp til den 79-årige mand, som efterfølgende blev overført til Rigshospitalet til behandling.