79-årig kvinde bedraget af falskt “sikkerhedskontor”

En 79-årig kvinde fra Præstø blev fredag eftermiddag udsat for bedrageri efter en længere telefonsamtale med en mand, der udgav sig for at ringe fra et “sikkerhedskontor”.

Ifølge politiet lykkedes det manden at overbevise kvinden om, at hun skulle overføre penge fra sin bankkonto til konti tilknyttet det angivne sikkerhedskontor.

Kort tid efter ankom en anden mand til kvindens adresse, hvor han fik udleveret hendes dankort. Det lykkedes dog at få spærret kontoen, inden der blev hævet yderligere beløb.

Politiet efterforsker sagen som bedrageri.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.