78-årig røvet i sit hjem

Lyngby: En 78-årig mand blev søndag eftermiddag udsat for røveri i sit hjem på Melagervej i Lyngby.

Den 78-årige har til politiet forklaret, at en mandsperson omkring kl. 15.40 indfandt sig på hans bopæl og oplyste, at han skulle udbedre en vandskade hos forurettedes overbo og at han derfor lukkede ham ind i sin lejlighed.

Da han blev mistænksom, kaldte manden på yderligere 5 personer, alle udlændinge.

Alle 6 personer kom ind i lejligheden og her skubbede de den 78-årige mod et glasparti i stuen, hvorefter han blev lagt på sofaen og fik dækket sit udsyn.

Gerningsmændene stjal en mængde kontanter fra lejligheden.

Røverne beskrives som:

A: kvinde, udenlandsk, 20-25 år, talte gebrokkent dansk.
B: kvinde, mørk i huden, 16-20 år. Iført sort hættetrøje.
C: kvinde, 16-20 år. Rødt hår i hestehale, måske farvet.
D: kvinde, 16-20 år.
E: mand, 30-35 år, ca. 170 cm. høj. Talte gebrokkent dansk. Iført hvid trøje, muligvis med røde striber på maven.
F: mand, 20-25 år, 180-190 cm. høj, tynd. Talte gebrokkent dansk. Iført sort tøj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.