Næstved: En 77-årig mand omkom mandag morgen i da der udbrød brand i hans lejlighed på Indre Vordingborgvej i Næstved.
Klokken 07.14 blev politi og brandvæsen sendt afsted til branden og ejendommens beboere blev hurtigt evakueret. Men i lejligheden, hvor branden var opstået, kunne politiet ikke få kontakt til beboeren – en 77-årig mand.
Den kraftige røgudvikling i lejligheden kostede beboeren livet.
Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er branden formentlig opstået i den 77-åriges seng. Politiet mener også, at manden selv havde forsøgt at slukke branden, men at røgudviklingen havde været så kraftigt, at han døde af røgforgiftning under sit forsøg på at slukke ilden.