76-årig røvet i sit hjem på ældrecenter

Gladsaxe: En 76-årig kvinde blev i nat udsat for røveri i sin bolig på Rosenlund Ældrecenter på Mørkhøjvej.

Kvinden, der bor på 1. sal, havde altandøren stående åben på grund af det varme vejr.

Røveren skubbede kvinden omkuldt på sengen og tog hendes taske, som lå i en rollator. Da kvinden forsøgte at fravriste tyven sin taske, blev hun skubbet omkuld igen.

Tyven forsvandt fra stedet gennem altandøren.

Gerningsmanden beskrives som værende 25-30 år gammel, udlænding, ca. 175 cm høj og almindelig af bygning med kort mørkt hår. Han var iført en kort lyseblå kittel og mørke eller sorte bukser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.