74-årig filmede nøgenmassage

Roskilde: En 74-årig mand optog nøgenvideo mens han masserede gæster på vej væk fra Roskilde Festivalen.

Det var en 46-årig mand, som kontaktede politiet, efter han havde opdaget optagelserne.

Manden var på vej bort fra festivalen, da han mødte den 74-årige, som havde stillet en massagebriks op ved vejen. Han tilbød massage til forbipasserende. Den 74-årige hævdede, at han var uddannet i idrætsmassage.

Den 46-årige tog imod tilbuddet, men da han nøgen lå på briksen, bemærkede han, at den 74-årige optog video af ham.

Den 46-årige blev vred og forlangte billederne slettet. Han så optagelserne i videokameraet, og opdagede, at han ikke var den eneste, der var optaget på bånd.

Den 74-årige erkendte at have optaget mennesker, der ikke havde givet tilladelse. Andre havde givet tilladelse. Han blev sigtet for blufærdighedskrænkelse og løsladt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.