Søndag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at en 20-årig kvinde havde stoppet en 71-årig kvinde i en APE50 knallert på Åderupvej i Næstved, fordi den 71-årige kvinde ikke var i stand til at styre knallerten.
Ventetiden føltes tilsyneladende lang for den 71-årige kvinde, for hun faldt i søvn, inden politiet kom frem til stedet.
Politiet fik vækket kvinden og hun blev skønnet til at være påvirket af alkohol og blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og fik taget en blodprøve.