22. november 2024

Arbejdsmarked: Arbejdsløsheden tordner i vejret, og det samme gør antallet af arbejdsløse, der hverken kan få dagpenge eller kontanthjælp. Det skriver Avisen.dk

På et år et antallet af ledige, der hverken får dagpenge eller kontanthjælp næsten fordoblet. I alt 71.000 personer skal få tilværelsen til at hænge sammen uden, at der kommer penge ind på kontoen hver måned . De kan ikke få den hjælp, som mange danskere tager for givet.

Det viser en analyse fra LO, som har regnet på de nye ledighedstal fra Danmarks statistik.

”Tallene er alarmerende”, siger Allan Lyngsø Madsen, som er økonomisk konsulent hos LO. Han forklarer, at det især er de yngste arbejdsløse, der risikerer en social nedtur:

– Vi ved af erfaring, at hver tredje i gruppen er unge under 29 år, og at de alle, også de ældre, har svært ved at komme videre til et arbejde.

Sikkerhedsnettet virker

De mange danskere uden hverken løn eller offentlig støtte får dog ikke beskæftigelsesminister Inger Støjberg til at tage affære. Hun mener at systemet virker, og det er op til den enkelte at forsikre sig mod arbejdsløshed:

– Kontanthjælp er et sikkerhedsnet, som vi kun spænder ud under dem, der ikke har noget at leve af. Det kan lyde hårdt, men det er sådan, det må og skal være i et velfærdssamfund, skriver hun i en mail til avisen.dk, hvor hun også peger på, at det er helt frivilligt om man vil forsikre sig i en a-kasse.

S kræver handling

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen ser dog helt anderledes alvorligt på sagen. Han kræver nu, at ministeren finder frem til præcis hvilke skæbner, der gemmer sig bag tallene:

– Vi kan ikke have så mange mennesker gående uden at vide noget om, hvordan de klarer sig. De optræder ikke i de officielle arbejdsløshedstal, og vi ved ikke noget om, hvorfor de ikke kan modtage hjælp fra det offentlige, udtaler han.

Et liv med store afsavn

De mange arbejdsløse uden indtægt fra det offentlige kommer bag på Finn Kenneth Hansen, der er socialforsker ved Center for Alternativ Samfundsanalyse. Mange kan ikke få hjælp, fordi deres ægtefælle tjener for meget:

– Kravene til at få offentlig hjælp er blevet strammet kraftigt op. En famile behøver ikke tjene ret meget, før et arbejdsløst familiemedlem ikke kan få hjælp, og det er langt fra alle der ved, at kontanthjælpen afhænger af hele familiens indtægt, siger han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.