Helsingør: En 70-årig mand blev onsdag eftermiddag kort før kl. 16, udsat for røveri i sit hjem på Pinjevej i Helsingør.
Manden blev overrasket af to mænd, der var trængt ind i hans hjem. Gerningsmændene slog den 70-årige med et kosteskaft og et 'opsamlerskaft', som gernigsmændene havde fundet i mandens hjem.
Den ene af gerningsmændene truede også med en schweizerkniv, som lå på en hylde i stuen. Gerningsmændene flygtede derefter fra stedet på en cykel.
Nordsjællands Politi oplyser, at der muligvis var tale om en tredje gerningsmand, der ikke var med til selve overfaldet, men som stod udenfor og holdt vagt.
Gerningsmændene beskrives som:
A: mand, indvandrer, ca. 190 cm. høj, tynd, ca. 20 år, kort sort hår. Iført hvid/blå trøje og cowboybukser. Medbragte rød schweizerkniv, som han stjal ved røveriet.
B: mand, indvandrer, ca. 170 cm. høj, tynd, ca. 20 år, kort sort hår. Iført hvid t-shirt og cowboybukser.
C: ukendt signalement (kun hørt af forurettede).
Gerningsmændene cyklede fra stedet på en blå og en sølvgrå cykel. To af gerningsmændene havde sort slikket hår.
– ms