Dronningmølle: Tirsdag formiddag standsede politiet en personbil på Ørnevej i Dronningmølle.
Det viste sig at bilens fører, en 70-årig lokal mand, ikke havde noget kørekort. Politiet sigtede ham derfor for kørsel uden førerret, og da der var tale om gentagelsestilfælde, blev hans bil beslaglagt. Det oplyser Nordsjællands Politi.